Vitaminer
Vitaminer, mineraler og sporstoffer
Vitaminer er livsnødvendige mikronæringsstoffer, som kroppen – med få
undtagelser – ikke er i stand til at danne selv, og derfor må vi have dem
tilført gennem kosten.
De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. De udskilles med sved og
urin og kan vanskeligt overdoseres.
De fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitaminer. Ved langvarig
overdosering kan de ophobes i kroppen og forårsage vitaminforgiftninger.
De fedtopløselige vitaminer er lette at huske, hvis du sætter dem sammen
til: KED-A.
Kort og godt om de enkelte vitaminer og mineraler
Forskere i ind- og udland er absolut ikke enige om, hvad vitamin- og
mineralterapi kan bruges til. Hvor det er velkendt i USA at anvende de
enkelte vitaminer og mineraler som terapi ved sygdomme, mødes terapien med
stor skepsis af det danske sundhedsvæsen. Nøgleordene her i bogen dækker en
stor del af de symptomer, sygdomme og problemstillinger, som er samlet af
forskere verden over. Du vil langt fra finde alle fakta om de enkelte
næringsstoffer, men det er dog en kraftigt udvidet liste i forhold til den,
som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen offentliggør
om vitaminer og mineraler.
Generelt skal du ikke selv begynde at jonglere med store doser af de enkelte
vitaminer og mineraler. Det skal du lade en naturopath hjælpe dig med. Men
du kan få en ide om, hvor vigtigt det er ikke kun at spise så sundt som
muligt, men også hjælpe kroppen på vej mod en bedre tilstand ved at spise et
samlet, stærkt multivitamin-mineralprodukt, som er letoptageligt.
Se skema s. 124.
A-vitamin
Ægte A-vitamin fra animalske produkter kaldes retinol.
Beta-caroten er et vegetabilsk forstadium til A-vitamin, men retinol er seks
gange stærkere end beta-caroten. Naturligt forekommende beta-caroten er uden
bivirkninger, også for rygere. A-vitamin kan kun frigøres fra leveren, hvis
der er tilstrækkelig zink til stede.
A-vitamin beskytter og styrker slimhinderne i luftvejene og i
underlivsorganerne og er derfor vigtigt for immunforsvaret.
A-vitamin har betydning for øjne, fostervækst og frugtbarhed og for
dannelsen af det kvindelige kønshormon progesteron. Beta-caroten beskytter
mod solens skadelige stråler og fremmer bruning af huden.
Mangelfølger
Tørre slimhinder og øget infektionsrisiko. Hudproblemer som uren og tør hud,
skældannelse, akne, eksem og psoriasis. Skøre negle og tørt, livløst hår.
Dårligt nattesyn og nedsat smags- og lugtesans. Vækstproblemer hos fostre og
børn. For meget A-vitamin kan skade fosteret, så undlad at eksperimentere
med høje doser, og slet ikke under graviditet.
B-vitaminer
B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12.
Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og
inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer.
B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og
dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.
B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles
med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor
ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers
ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen,
er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-
vitaminer for at fungere optimalt.
Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året
bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke
B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede
af, at visse firmaer kalder deres produkt for „stærkt“, for det kan være
ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved
flere sygdomme.
Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan
overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som
derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.
B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer
gennem friske grønsager og frugter.
B1 (thiamin)
B1 virker ganske let vanddrivende, men kan hverken erstatte medicin eller
urter med vanddrivende effekt.
Vitaminet har betydning for tarmfunktion, saltsyreproduktion i mavesækken,
leverfunktion og i særdeleshed for nervesystemet. Vitaminet har også stor
betydning for insulinproduktionen og dermed for blodsukkerbalancen.
Kredsløb, specielt hjerte og pulsårer, har brug for B1, og immunforsvaret
kan heller ikke undvære B1 til dannelse af specielt neutrofile leukocytter
og T-lymfocytter. B1 har også betydning for svedproduktion, puls, blodtryk,
hormonbalance og blærefunktion.
Mangelfølger
Hukommelsesproblemer, angst, uro og nervøsitet, depression, søvnløshed,
appetitløshed, kriblen og stikken i arme, ben og i hud, lavt blodtryk og
transportsyge. I øvrigt ses mange af de samme symptomer ved overdreven
indtagelse af koffeinholdige drikke, sukker, samt ved stress og
forgiftninger fra tungmetaller.
B2 (riboflavin)
Det er især B2 vitaminet, som kan farve urinen gul, særligt ved doseringer
over 10 mg. Optagelsen af B2 fra tyndtarmen styres af
skjoldbruskkirtelhormoner.
B2 har især betydning for vækst og cellernes evne til at ånde. B2 indgår i
energiproduktionen i alle celler, er med til at danne antistoffer og hjælper
med omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. B2 har betydning
for mange af vores hormoner, blandt andet de hormoner, der skal fungere
optimalt ved stress eller problemer med nervesystemet. B2 er vigtigt for
øjets nethinde, bloddannelse og hudens struktur. Det er et af de vigtige
vitaminer for sportsfolk på grund af sin muskelopbyggende virkning.
Mangelfølger
Revner og sår i mundvige og øjenkroge, mundbetændelse og herpes, kløende og
for rød tunge.
Skællende, fedtet eksem, udslæt omkring næsen, øjenproblemer eventuelt med
grus i øjnene og lysføsomhed. Hårtab, manglende vækst hos børn og større
modtagelighed for infektioner kan også være tegn på B2-mangel.
B3 (niacin)
Der findes to typer B3-vitamin, nikotinamid og nikotinsyre. Nikotinsyre kan
i større doser give små, voldsomme, men ufarlige hedeture.
Niacin dannes også ud fra nikotin i tobaksplanten, deraf navnet, men har
intet med tobak at gøre.
B3 dannes fra aminosyren tryptofan. For at vi kan danne B3, skal der i
processen være B1, B2, B6 og B8 (biotin) til stede. Også derfor er det
vigtigt at tage alle B-vitaminer samlet frem for at jonglere med
terapeutiske doseringer.
Mangelfølger
B3 har ligesom flere af de andre B-vitaminer betydning for omsætningen af
kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. B3 har betydning for
saltsyreproduktionen i mavesækken og er vigtigt for dannelse af en lang
række hormoner. Nikotinsyre kan hjælpe til nedsættelse af forhøjet
kolesterol, og dens karudvidende effekt kan sænke et forhøjet blodtryk, men
kan ikke erstatte anden medicin.
B5 (pantotensyre)
Vitaminet kan dannes af en helt sund tarm, men optages ellers fra føden i
mavesæk og tyndtarm. Den største koncentration af B5 findes i lever, nyrer
og hjerte. B5 ødelægges lige som de andre B-vitaminer ved opvarmning og
dybfrysning.
B5 optræder i alle celler som en bestanddel af coenzym A. Dette enzym har
afgørende betydning for energi og vitalitet samt for dannelse af nye celler
og omsætning af kolesterol og andre fedtsyrer. B5 kan derfor have en vis
betydning for fedtforbrændingen. Co-enzym A styrker leverens afgiftningevne.
B5 har stor betydning for binyrernes hormonproduktion og
centralnervesystemets udvikling. Vitaminet indgår i vores immunforsvar og er
vigtigt til at hæve kroppens stresstærskel.
Mangelfølger
Mangel på B5 har på grund af vitaminets antioxidante virkning indflydelse på
for tidlig aldring, slap hud, rynker og hårtab. Det er specielt junkfood og
brug af stimulanser, som kan skabe mangelfølger.
Af mangelfølger kan også nævnes symptomer fra nervesystemet, lavt
blodsukker, svimmelhed, brændende fornemmelse i fødderne, muskelsvækkelse og
kramper.
B6 (pyridoxin)
B6 kan ligesom B5 dannes af en sund tarmflora. Vitaminet ødelægges ved
opvarmning og langvarig konservering, dybfrysning og lys. Spiser du for
meget kød og mælkeprodukter i forhold til frugter og grøntsager, kan der
opstå B6-mangel. P-piller nedsætter B6-niveuaet i blodet.
B6 er ligesom de fleste andre B-vitaminer vigtig for omsætning af
kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
B6 har betydning for vores arveanlæg og er en forudsætning for tryptofans
omdannelse til B3 og optagelse af B12 og zink. Endvidere gør B6 selen
tilgængeligt for kroppen og medvirker ved dannelse af saltsyre i mavesækken.
Mangelfølger
B6-vitaminet aktiverer magnesium, og magnesiummangel kan få konsekvenser for
nervesystem og muskler.
B6-vitamin har betydning for normal bloddannelse, for immunforsvaret og for
forebyggelse af mange typer kredsløbslidelser, herunder dannelse af
blodpropper. Vitaminet har betydning for normal nerve- og hjernefunktion.
Depression og nedtrykthed kan være en følge af B6-mangel.
B6 er et vigtigt vitamin for en sund graviditet, for at forebygge PMS,
normalisere menstruation og er et gavnligt vitamin i overgangsalderen.
B6 øger drømmeaktiviteten, og generelt bør B-vitaminer ikke tages lige før
sengetid.
B12 (cobalamin)
B12 optages i tyndtarmen, når der er kalk til stede, og er helt afhængigt af
stoffet Intrinsic Factor, som dannes i mavesækken. Mangel på proteinet kan
føre til blodmangelsygdommen perniciøs anæmi, især hos ældre mennesker, men
også hos vegetarer, der i sagens natur ikke får rødt kød. Organismen kan
lagre cirka 2-5 mg B12-vitamin, heraf halvdelen i leveren. Dette lager
bruges meget langsomt, og der kan derfor gå op til tre til seks år, før en
mangeltilstand opdages. Symptomerne ligner i øvrigt de samme symptomer som
ved folsyremangel, og mere end 200 mcg folsyre kan ved en blodprøvetest
sløre B12-mangel. En blodprøve kan i øvrigt ikke altid afsløre en B12-
mangel.
B12 bevarer folsyre i cellerne, hvor de to stoffer sammen medvirker til at
danne røde blodlegemer og til at aktivere immunforsvaret. B12 indgår sammen
med en række andre vitaminer i dannelsen af hormoner, som er vigtige for
vores nervesystem.
Mangelfølger
B12-mangel kan ud over perniciøs anæmi medføre nerveskader. Der ses ofte,
men ikke altid, psykiske ubalancer, nedsat appetit, træthed, mundbetændelse,
stærkt rød, glat, øm, sviende og brændende tunge.
Da mangel på mavesyre, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og ændret
tarmflora ofte ses hos ældre, bør ovennævnte symptomer og symptomer på
demens altid medføre en undersøgelse af B12-niveauet. Ved indsprøjtning af
B12 hos lægen ses ofte en meget hurtig forbedring af symptomerne. Gravide,
som er vegetarer, bør ligeledes være ekstra opmærksomme på B12-mangel.
C-vitamin (ascorbinsyre)
C-vitamin er nok et af de mest omtalte vitaminer og indgår i mere end 300
enzymprocesser i kroppen. Enzymer fungerer som postbude ud til alle celler,
og uden enzymer vil kemiske processer blive forringet eller gå i stå.
C-vitamin går let tabt ved kogning, dybfrysning, konservering, lys- og
luftpåvirkning. C-vitamin beskyttes mod iltning af bioflavonoider.
Bioflavonoider, som findes i de fleste planter, forstærker C-vitaminets
effekt op til 20 gange. C-vitamin konkurrerer med sukkerstoffer i cellerne,
derfor vil et stort sukkerforbrug nedsætte C-vitamins evne til at binde sig
til cellerne. Det medfører blandt andet, at vi bliver mere udsatte for
infektioner. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, og et overskud af C-
vitamin udskilles med urinen.
Mangelfølger
C-vitamin er med til at danne bindevævsproteinet kollagen, som binder
cellerne sammen, og har derfor betydning for sårheling og dannelse af nyt
væv. Binyrerne er meget afhængige af vitaminet, og det har både betydning
for stressniveau og infektioner. C-vitamin fungerer desuden som et naturligt
antihistamin og anvendes af terapeuter i større doser ved akut og kronisk
allergi.
Kalkoptagelse og aktivering af kalk styrkes af C-vitamin, som derfor har
betydning for tænder og knogler. Mange andre næringsstoffer optages og
udnyttes bedre med samtidig tilførsel af C-vitamin, og blandt andet derfor
er det så vigtigt at kombinere næringsstoffer frem for ensidigt at tilføre
kun et enkelt. C-vitamin har også betydning for kredsløbet,
kolesterolniveauet, afgiftning af tungmetaller og sprøjtegifte samt for
dannelsen af kroppens naturlige smertehæmmer, endorfin.
Videnskaben har længe slået til lyd for, at vi skal spise en sund kost med
masser af fuldkorn, frugt og grønt, fordi det mindsker risikoen for blandt
andet hjerte-kar-sygdomme, men ifølge en ny undersøgelse foretaget af en
international forskergruppe er det tilsyneladende ikke så enkelt. I
undersøgelsen var sund kost ikke i stand til at yde væsentlig
hjertebeskyttelse. Til gengæld ser det ud til, at høje doser af C-vitamin
indtaget i pilleform beskytter ganske effektivt. Personer, som indtager mere
end 700 mg C-vitamin dagligt, har 25 % lavere risiko for at få
hjertesygdomme, sammenlignet med personer, der ikke spiser kosttilskud,
konkluderer forskerne. De opsigtsvækkende forskningsresultater er
offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical
Nutrition.
D-vitamin
Der findes mere end ti forskellige stoffer i gruppen af D-vitaminer, og de
er alle steroidhormoner, som har en hormonlignende effekt på kroppen,
hvilket adskiller dem fra andre vitaminer. Vi kan selv danne D3-vitamin i
huden via solens UV-stråler, så om vinteren har vi derfor særligt brug for
tilskud. Men behovet for D-vitamintilskud kan sagtens være til stede ti af
årets måneder for personer, der ikke opholder sig i solen eller som for
eksempel bærer tørklæde. Vitaminet regulerer blodets størkningsevne og
styrker hjerte, kredsløb og immunsystem. D-vitamin beskytter også mod
blyforgiftning.
Mangelfølger
Vi behøver D-vitamin for at kunne optage kalk og fosfor fra tyndtarmen. D-
vitaminmangel kan hos børn give bløde og underudviklede knogler og hos
voksne et blødere skelet end normalt. Der opstår risiko for afkalkning af
knogler, og D-vitaminmangel kan også skabe en dårlig muskel- og
nervefunktion. Andre mangelfølger er nedsat modstandskraft, krampetendens,
nedsat energi, stress, irritabilitet, forhøjet puls og nærsynethed.
D-vitamin dannes i huden under solbestråling, dog ikke fra september til
maj, hvor solen står for lavt på vores breddegrader. Da kosten kun
indeholder minimale mængder af vitaminet, må vi om vinteren tære på, hvad
der er bygget op i huden i løbet af sommeren. Selv i tilfælde, hvor kosten
er rig på D-vitamin, tærer kroppen om vinteren på sine sommerdepoter med ca.
85 % af det daglige D-vitaminbehov. I alt forbruges ca. 100 mikrogram om
dagen. Der er derfor gode grunde til at tage D-vitamintilskud hele året.
En undersøgelse af over 14.000 amerikanere viste, at folk med de bedste D-
vitamindepoter gennemgående havde langt bedre lungefunktion end dem med
meget små depoter. Forskellen er lige så stor som mellem eksrygere og
aldrig-rygere, og en mulig forklaring er, at D-vitamin sikrer korrekt
reparation af udslidte celler.
E-vitamin
De fire stoffer i E-vitamingruppen kaldes d-alfa-, d-beta-, d-delta- og d-
gammatocoferol. Den absolut sikreste form for E-vitamin er at spise de fire
naturligt forekommende tocoferoler samlet. Tocoferolernes virkning ligner
selens, de kan dog ikke erstatte hinanden, tværtimod er de indbyrdes
afhængige og forstærker hinandens virkning. E-vitamin lagres i kroppens
fedtdepoter og i de fleste organer.
E-vitamin er en vigtig antioxidant, som forebygger åreforkalkning og
blodpropper i hjerte og kar. Men doseringen bør være en del højere end
normalt anbefalet af Fødevarestyrelsen. Vælg derfor et stærkt produkt
registreret i Lægemiddelstyrelsens database.
Mangelfølger
Kun et velfungerende tarmsystem kan optage E-vitamin. Opstår der mangler,
går det ikke kun ud over kredsløbet, men også hormonsystemet, evnen til at
blive gravid og for tidlig aldring. Mangel på E-vitamin kan også give øget
kræftrisiko. Forstyrrelser i nerver og muskler, ømhed i muskler og hjerte-
kar-problemer kan også afhjælpes med E-vitamin.
Efter flere skarpe angreb mod antioxidanternes betydning er amerikanske
forskere nu vendt på en tallerken og erkender, at E-vitamin har en
beskyttende virkning. Helt konkret drejer det sig om midaldrende mandlige
rygere. Deres gevinst ved at have højt indhold af E-vitamin i blodet er 21 %
lavere kræftrisiko og 19 % lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Tallene stammer fra en omfattende undersøgelse af næsten 30.000 finske,
mandlige storrygere, som er blevet fulgt igennem en årrække. Forskerne målte
mændenes indhold af E-vitamin i blodet, inden undersøgelsen blev påbegyndt
for knap 20 år siden, og siden hen har man optalt, hvor mange der er døde,
hvad dødsårsagen var og har dernæst sat det i forhold til mændenes E-
vitaminstatus. Forskningen er offentliggjort i The American Journal of
Clinical Nutrition, et anset videnskabeligt tidsskrift, og øger den i
forvejen temmelig omfattende mængde af videnskabelig dokumentation, der
beskriver E-vitamins gavnlige effekt.
K-vitamin
Der findes tre former for K-vitamin: den naturlige K1 (fytylmenacinon), K2
(menakinon), som dannes af bakterier i den sunde tarmflora, og K3
(menadion), som er vandopløseligt.
K-vitamin lagres kun i små mængder i organismen. Spædbørn danner ikke K-
vitamin, og derfor gives det til moderen sidst i graviditeten og til det
nyfødte spædbarn,
Mangelfølger
K-vitamin har afgørende betydning for blodets evne til at koagulere, men har
også sammen med kalk og D-vitamin betydning for stofskiftet i knogler og
bindevæv. K-vitamin er vigtigt for nyrerne, leveren, hjertets og
nervesystemets funktion samt for almindelig vitalitet.
Mangelfølger forekommer ikke hos raske mennesker med en sund tarmflora.
Vitaminlignende stoffer
Tidligere var biotin, folsyre, cholin og inositol en del af B-
vitamingruppen. I dag kender man de enkelte stoffer bedre, og de er nu
fjernet fra gruppen og omtales her separat.
Biotin
Blev tidligere kaldt B8-vitamin og H-vitamin. Biotin er et meget aktivt co-
enzym, som har betydning for omsætning af næringsstoffer. Det dannes i en
100 % sund tarmflora. Biotin ødelægges ved kogning og anden kraftig
forarbejdning af maden. Ældre mennesker og sportsfolk har ofte et lavere
indhold af biotin i blodet.
Mangelfølger
Mangel på biotin kan forårsage for lavt blodsukker. Mangelsymptomer kan være
skældannelse, tab af hår, skøre negle samt tør eller fedtet hud. Desuden
udslæt, bleghed, blodmangel og infektioner i munden samt lungebetændelse.
Manglende appetit, utilpashed, søvnløshed, mælkesyredannelse i musklerne,
berøringsfølsomhed, mentale forstyrrelser og depression.
Folsyre
Folsyre blev tidligere kaldt B9-vitamin, men kaldes også folinsyre, folat og
folacin. Mangel på folsyre er udbredt, særligt hos ældre mennesker. Folsyre
ødelægges meget let ved opvarmning og lyspåvirkning. Da det findes i rå
grønsager og grønne salater, er det vigtigt at få disse fødevarer dagligt.
Folsyre og B12-vitamin optræder ofte sammen. De lagres i leveren, og begge
kan dannes af en sund tarmflora.
Mangelfølger
Neuralrørsdefekt hos fostre, som blandt andet forårsager rygmarvsbrok og
læbe-ganespalte, skyldes i tre ud af fire tilfælde mangel på folsyre. Derfor
anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at kvinder, der planlægger graviditet,
indtager 400 mikrogram folsyre frem til graviditetens 12. uge.
Mangler forekommer hyppigt hos p-pillebrugere og ved brug af visse
vanddrivende midler. Hyppig brug af antibiotika kan også øge behovet.
Folsyre har betydning for normal hårvækst og for huden. Ved mangel på
folsyre ses en række symptomer som for eksempel mundbetændelse, revnede,
afskallede læber, svimmelhed, åndenød, spændinger med hovedpine,
muskelsvækkelse og mave-tarmforstyrrelser såsom mavesår og diarre.
Et nyt hollandsk forsøg viser, at folsyre kan styrke og fremme hukommelsen
hos ældre. Forsøget viste, at 800 mikrogram folsyre dagligt i tre år fremmer
de mentale funktioner. 818 mænd og kvinder (50-70 år) deltog i forsøget. De
havde alle forhøjet homocystein, en aminosyre, som menes at spille en rolle
ved Alzheimer, hjertesygdomme og blodpropper.
Indholdet af folsyre i blodet steg med 500 %, og homocysteinindholdet faldt
med 25 % efter tre år.
Den forbedrede hukommelse svarede til, at forsøgspersonerne blev fem år
yngre, mens deres evne til at bearbejde ny information og de motoriske evner
svarede til, at de blev to år yngre.
Kilde: Alzheimer’s Associations Konference, Washington 2005 (Presentation
HT-002)
Cholin
Cholin er en del af lecitinmolekylet og kan produceres i leveren ud fra
aminosyrerne metionin og serin. Det er en forudsætning, at der er
tilstrækkelige mængder af B6, B12, folsyre og magnesium til stede, ligesom
ernæringen skal være optimal.
Cholin har betydning for normal funktion af lever, galdeblære, nerver og
hjerne. Cholin har sammen med inositol og lecitin betydning for forebyggelse
af alkoholskader og er vigtigt for, at organismen kan transportere
fedtstoffer i blodbanen ud til alle celler.
Mangelfølger
Mangel på cholin kan forårsage leverbelastning, åreforkalkning,
blodpropdannelse, for tidlig aldring, forhøjet blodtryk, angst,
hjertebesvær, søvnforstyrrelser og mange af de problemstillinger, som nemt
kan forveksles med aldring og demens.
Inositol
Inositol findes i ni forskellige former, heraf fire i naturen. Kun
myoinositol er biologisk aktivt.
Inositol kan ødelægges af én kop kaffe og af overdreven indtagelse af vand.
Inositol kan også ødelægges af visse typer medicin, for eksempel sulfa, som
anvendes ved behandling af blærebetændelse.
Inositol har stor betydning for nervesystemet, for en sund nervevækst, og
virker derfor beroligende på nervesystemet. Inositol er sammen med cholin og
lecitin med til at sænke kolesterolindholdet i blodet og er derfor med til
at forebygge blodpropper.
Mangelfølger
Mangel på inositol kan forårsage øjenlidelser, hårtab, forstoppelse,
forhøjet kolesterol, eksem, hudbetændelse, nervesvækkelse,
søvnforstyrrelser, angst og nedsat sædkvalitet.
Q10
Co-enzym Q10 findes i cellernes mitokondrier, hvor det aktiverer enzymer,
som styrer energiproduktionen.
Mitokondrierne er cellernes kraftstation, som sørger for at nedbryde de
forskellige næringsstoffer, så der skabes energi til cellen via molekylet
ATP, der kan sammenlignes med et brændstof, og som derfor er nødvendigt for
alle kroppens funktioner.
Kroppen danner selv Q10, men ikke i tilstrækkelige mængder, og en del
tilføres gennem kosten.
Mangelfølger
Med alderen falder produktionen og cellernes Q10-niveau. Også en lang række
sygdomme kan ødelægge Q10-niveuet. Det er specielt væv med en høj
stofskifteaktivitet, som vil blive påvirket, for eksempel hjerte, muskler,
immunsystem, mavens slimhinde og tandkød.
Q10 fjerner bivirkningerne af
kolesterolsænkende lægemidler
De yderst effektive kolesterolsænkende lægemidler, de såkaldte statiner, har
vist sig at gribe forstyrrende ind i hjertefunktionen. Ifølge ny forskning
kan co-enzym Q10, hvis det indtages som et samtidigt tilskud til
statinbehandlingen, modvirke problemer med det diastoliske blodtryk, som er
en af de potentielt farlige bivirkninger af statinbehandling.
Forklaringen på fænomenet er, at såvel kolesterol som Q10, der er et
naturligt forekommende stof med vital betydning for cellernes
energistofskifte, bliver dannet i leveren ud fra samme biokemiske
grundstamme. Ved at blokere dannelsen af kolesterol ved hjælp af medicin
hæmmes samtidig den normale syntese af co-enzym Q10, hvilket er årsagen til,
at hjertet kommer til at mangle energi, så der sker en forringelse af den
normale hjertefunktion.
Dette kan man imidlertid modvirke ved sammen med den kolesterolsænkende
medicin at give tilskud af co-enzym Q10 i kapselform.
Statinbehandlingen bliver mere sikker, hvis der samtidig tages 300 mg Q10.
Lægen vil, på opfordring, kunne rekvirere forskningsresultaterne.
Kilde: Adarsh Kumar, Harharpreet Kaur, Sunil Kumar Varun Mohan. Govt.
Medical College, Amritsar (Indien)
Betydeligt forbedret hjertefunktion
Undersøgelser foretaget på hjertepatienter med kronisk hjertesvigt viser, at
co-enzym Q10 øger cellernes energiomsætning i hjertemuskulaturen og
resulterer i en betydeligt forbedret hjertefunktion. Dette viser sig især
ved et forbedret slag-indeks (mængden af blod, som bliver presset igennem
den venstre ventrikel, hver gang hjertet slår), reduceret arterietryk i
lungerne og en generelt forbedret fysisk præstationsevne med færre
symptomer. 100 mg Q10 om dagen bliver i udlandet brugt som supplement til
øvrig hjertebehandling.
Mineraler
Vores krop er afhængig af mineraler. Mineraler, hvor koncentrationen er
mindre end 1:50.000 af den samlede legemsvægt, benævnes sporstoffer.
Sporstofferne indgår i de enzymer, som styrer tusinder af kroppens
biokemiske processer. På trods af den beskedne forekomst er sporstofferne af
vital betydning for alle livsprocesser.
Mineraler: Kalk, fosfor, kalium, magnesium, natrium, klor og svovl.
Sporstoffer: Jern, jod, kobber, chrom, mangan, selen, silicium, zink og ca.
60 andre.
Sporstofferne er, som navnet antyder, kun til stede i meget små mængder i
kroppen. Men trods deres ringe mængde har de betydning for over 100
forskellige enzymer, som er med til at styre kroppens funktioner.
Kalk (calcium)
Kalk findes fortrinsvis i knogler og tænder, ca. 1,2 kilo i alt. Kalk findes
overvejende uden for cellerne, hvorimod magnesium findes inde i cellerne.
Forudsætningen for en god kalkoptagelse er, at der er nok D-vitamin,
magnesium og tilstrækkeligt med mavesyre til stede. C-vitamin er også
vigtigt for optagelsen af kalk.
Der er flere fødevarer, som hæmmer optagelsen af kalk, blandt andet spinat,
rabarber, te, kakao, tomat og persille, som alle indeholder oxalsyre.
Alkohol hæmmer optagelsen af D-vitamin, og overdreven brug af
afføringsmidler kan nedsætte optagelsen af kalk.
Mangelfølger
Kalk er et af de vigtigste mineraler ved knogleskørhed (osteoporose) Se
Behandlingsnøglen, side 243.
Kalk har endvidere betydning for en stribe enzymprocesser i kroppen og al
muskelaktivitet, herunder hjertemusklen. Ved kalkmangler kan der opstå
vækstforstyrrelser, bløde knogler, hjerteuro, muskelkramper, forskellige
psykiske ubalancer samt blå fingre og tæer.
Børn har et større behov for kalk, og den kalk som findes i grønne grønsager
og sesamfrø, er langt bedre optagelig end den kalk, som findes i mælk.
Drikker dit barn mælk, er ét til to glas (økologisk) mælk af en god kvalitet
at foretrække frem for alt for mange mælkeprodukter tilsat sukker.
Fosfor
Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 % af
de ca. 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og
udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de
arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor,
der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, samt pølser, ost,
mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge
risikoen for knogleafkalkning. Da fosfor er syredannende, mobiliseres kalk
fra knoglerne for at afbalancere syre-basebalancen, og når der mangler kalk
i knoglerne, bliver de skøre. Det gælder både hos børn og voksne.
Fosfor er afgørende for energiproduktionen i cellerne og sørger desuden for,
at vi kan udføre muskelarbejde og opretholde kropsvarme.
Mangelfølger
Ses meget sjældent. Faktisk får de fleste for meget fosfor, som kan belaste
kalkbalancen, forårsage knogleafkalkning, skabe hyperaktivitet og forhøjet
fedtindhold i blodet og kramper i benene.
Kalium
Der findes 115-150 mg kalium i kroppen, heraf 98 % inden i cellerne. Mange
mennesker har kaliummangel, fordi de spiser for meget salt.
Kalium optages i tarmen, og overskydende kalium udskilles med urinen. Kalium
indgår i fordøjelsessafterne. Hos mennesker med magnesiummangel kan der
tillige opstå underskud af kalium. Udskillelsen af kalium øges ved
indtagelse af kaffe, sukker, alkohol, samt ved brug af vanddrivende medicin,
afføringssmidler og visse typer medicin. Overfunktion af skjoldbruskkirtelen
samt langvarig diarre og opkastning kan medføre kaliummangel.
Kalium er en elektrolyt, som sammen med natrium og klor sørger for at
opretholde elektrolyt-væskebalancen, en balance, der har vital betydning
for, at de enkelte celler har den korrekte spændingstilstand, så de kan
fungere optimalt.
Mangelfølger
Symptomerne på mangel af kalium, magnesium og B6 ligner hinanden, og det kan
derfor være en god ide at tage alle tre i kombination med de øvrige
næringsstoffer.
Mangel på kalium kan give muskelkramper, dårlig impulsledning i
nervesystemet, hjerterytmeforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser,
væskeansamlinger, forstoppelse, nedsat appetit, nervøs spiseforstyrrelse,
træthed, sukkersyge, allergi, hovedpine, led- og muskelsmerter, stress og
forhøjet blodtryk. Mange af symptomerne skabes på grund af for meget natrium
(salt) og for lidt kalium.
Magnesium
Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes
primært inden i cellerne i modsætning til kalk (calcium), som findes uden
for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 % i
knoglerne, 20 % i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv.
Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug
af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner
magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle
forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.
Mangel på magnesium er langt mere udbredt end antaget, blandt andet på grund
af det overdrevne forbrug af mælkeprodukter samt for meget fosfor fra kød og
færdigretter.
Mangelfølger
Magnesiummangel fører til muskelkramper, muskelsvaghed, træthed og
hjerterytmeforstyrrelser.
Magnesiummangel kan også medføre nedsat immunforsvar og PMS (præmenstruelt
syndrom) Visse fødevareallergier kan opstå på grund af magnesiummangel.
Langvarig mangel giver åreforkalkning og øget risiko for blodpropdannelse
samt øget risiko for udvikling af sukkersyge, lavt blodsukker og anoreksi.
Andre mangelsymptomer retter sig mod de psykiske aspekter, og et tilskud af
magnesium kan derfor være med til at afhjælpe uro, nervøsitet, et
overbelastet nervesystem, lav smertetærskel eller andre problemer i muskler
eller nervesystem.
Natrium
Natrium (salt) er som kalium en elektrolyt og sørger sammen med kalium og
klor for spændingstilstanden mellem det indre og ydre af cellen, så den
fungerer optimalt. Natrium optages i mavesæk og tyndtarm, og 90 % udskilles
igen med sved og urin. De fleste mennesker i den vestlige verden spiser tre
til seks gange så meget salt, som de har brug for. Behovet er ca. 3 gram
dagligt, men de fleste spiser 5-20 gram. Hovedpinepiller med
acetylsalicylsyre og sodaholdige drikke kan også give for meget natrium.
Mangelfølger
Mangler ses kun ved visse nyresygdomme og overdreven sport eller hedeslag,
hvor der på grund af svedafsondring udskilles for meget natrium. Symptomerne
på natriummangel er blodtryksfald, kramper, apati, hovedpine, smerter i
læggene, kvalme, opkastninger og svimmelhed.
For store mængder af natrium kan give forhøjet blodtryk, migræne,
væskeansamlinger, hjerte-kredsløbsproblemer, vandladningsbesvær og mavesår.
Sporstoffer
Jern
Jern er det vigtigste spormineral for mennesket. Kroppen indeholder 4-6 gram
jern, som udgør ca. 65 % af hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. En
liter blod indeholder cirka 500 mg jern. 1000 mg C-vitamin om dagen
forbedrer jernoptagelsen op til 1000 gange. Hæmojern fra kød optages bedre
end jern fra planter, medmindre der er tale om et aminokeleret jerntilskud.
Uorganisk jern må frarådes, da det giver bivirkninger og optages dårligt.
Mange kvinder i menstruationsalderen og ældre mennesker mangler jern.
Jerndepoterne hos mænd vokser fire gange hurtigere end hos kvinder. For
meget jern kan øge risikoen for afkalkning, hvilket også kan ske for
ikkemenstruerende kvinder.
Børn, som drikker mange mælkeprodukter, risikerer jernmangel. Det samme
gælder, hvis man i det hele taget er dårligt ernæret, drikker for mange
garvesyreholdige drikke, har for lidt mavesyre eller mangler C-, B6-, B12-
vitamin, folsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og/eller mangan.
Mangelfølger
Der er en lang række symptomer på jernmangel: udtalt bleghed, nedsat
modstandskraft mod infektioner, træthed, svækkelse og udmattelse, kraftig
hjertebanken ved lille anstrengelse, søvnbesvær, øm tunge, opadbuede og
rillede negle, hudsprækker ved alle kropsåbninger, ru, tør og rynket hud,
tørt og porøst hår, pletvis pigmentering, tørre og sarte slimhinder, mave-
tarmproblemer, øget udflåd og kraftige blødninger hos kvinder, øresusen,
ledsmerter, følelsesløshed i hænder og fødder, brændende fingerspidser og
nedsat koncentrations- og indlæringsevne.
Et dansk firma bruger i samarbejde med et norsk firma mange forskningskroner
på at udvikle de allerbedste jerntilskud, som er plantebaserede og
aminokelerede, så den bedst mulige optagelse sikres. Faktisk ved man, at et
sådant produkt bliver optaget fire gange bedre end andre jerntilskud. Der
indgår ikke blod fra dyr i produktet. Spørg i helsekosten eller på apoteket.
Jod
Jod er et livsvigtigt spormineral; kroppen indeholder 10-20 mg jod. Det
meste er oplagret i skjoldbruskkirtelen, resten i blodet og cellerne.
Jodmangel forekommer ret hyppigt på vores breddegrader, og bordsalt er
derfor tilsat jod. Over 200.000 mennesker i Danmark lider af struma, som
blandt andet kan skyldes jodmangel. Jodoptagelsen er afhængig af kobber og
zink, ligesom også C-vitamin er vigtigt for at beskytte det jodholdige
stofskiftehormon, thyroxin, som dannes i skjoldbruskkirtlen.
Mangelfølger
Jodmangel kan føre til struma eller lavt stofskifte med overvægt, træthed,
sløvhed, depression, blodmangel og lavt blodtryk til følge. Endvidere lav
puls og infektionsmodtagelighed, nedsat sexlyst og frugtbarhed samt lav
morgentemperatur.
Fortykkelse af huden og hævelse af ansigtet (myxødem) er ligeledes
jodmangelsymptomer.
Folk, som lever saltfattigt og ikke spiser fisk, bør være særligt
opmærksomme på at få jod, for eksempel fra tang.
Kobber
Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-
125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber
optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har
betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være
til stede, for at kobber optages korrekt.
Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori
også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie
iltradikaler. Kobber har stor betydning for celleånding, hæmoglobin (det
binder jern til hæmoglobin) og for pigmentdannelse i hud og hår samt ved
dannelse af bindevæv og visse fedtstoffer til hjernen. Kobber medvirker ved
omsætning af C-vitaminer, jod og proteiner.
Mangelfølger
Kobbermangel forekommer sjældent og da oftest i forbindelse med
fejlernæring, ekstreme slankekure og ved bulimi. Stor kobbermangel kan
ligesom for meget kobber forårsage aggressioner og depressioner.
Af mangelfølger kan nævnes diverse hudlidelser, pigmentsvind, hårtab og
tidlig gråhårethed, allergi, luftvejsproblemer, infektioner, stress og
stofskifteforstyrrelser. Kobbermangel kan øge risikoen for at udvikle
kredsløbs-lidelser og føre til oplagring af jern i leveren, så der opstår
blodmangel.
Chrom
Chrom er et livsnødvendigt spormineral, som vi har 2-6 mg af i kroppen.
Bundet i GTF-form (Glucose Tolerance Factor) findes chrom i leveren og
lagres i milt og knoglemarv. Chrom-ioner findes i alle cellekerner og på
celleoverflader, hvor de udgør en vigtig del af cellernes evne til at optage
insulin.
Optagelsen af chrom hæmmes af jern, mangan, kalk, zink og titan. I den
danske kost er chromindholdet under halvdelen af de anbefalede 50 mcg.
Insulin aktiveres af chrom og skal sammen med B3-vitamin og tre aminosyrer
regulere vores evne til at tolerere sukker.
Mangelfølger
Chrommangel kan være en vigtig faktor ved lavt blodsukker, sukkersyge og
muligvis ved udvikling af grå stær. Antallet af sædceller falder muligvis
ved mangel på chrom. Mangel på chrom kan også være medårsag til udvikling af
hjerte-kredsløbssygdomme samt vækstforstyrrelser hos fostre.
Det er ikke ligegyldigt, hvilket chromtilskud du vælger. Det skal indeholde
chromgær, som gør chromen let optagelig for kroppen. Produktet er
fremstillet på basis af videnskabelige studier og bliver i udlandet brugt af
læger til at behandle blodsukkerudsving ved diabetes 2 med meget fine
resultater. Og så er det uden bivirkninger. Spørg efter chromgær hos din
helsekostforhandler.
Mangan
Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i
et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv
producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende
forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er
branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som
hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel,
hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes
åndingssystem, mitokondrierne. Mangan findes tillige i mørkt hår og hud samt
i øjets nethinde, som også består af mørk pigment. Mangan kan ikke lagres i
kroppen, og vi mister 4 mg mangan dagligt. Manganoptagelsen hæmmes af jern,
kalk, zink, fosfor, kobolt og sojaprotein samt af for lidt mavesyre. Vi skal
have det tilført hver dag, men optagelsen kan hindres, hvis vi spiser for
mange mælkeprodukter og for meget kød.
Mangelfølger
Mangan er vigtigt for cellernes iltningsprocesser og for omsætningen af mad.
I samarbejde med chrom regulerer mangan blodsukkerbalancen. Mangan fungerer
som en igangsætter ved dannelse af hormoner, specielt dannelse af
skjoldbruskkirtelens hormon, thyroxin. Mangan har også betydning for
testikelvæv og for mælkekirtlernes funktion. Mangan arbejder sammen med kalk
i knoglevæv, brusk og bindevæv og har derfor betydning for knogler og
tænder, herunder forebyggelse af huller i tænderne.
Selen
Kroppen indeholder 13-20 milligram selen, heraf 50 % i leveren. Resten
findes i cellerne, særligt i sædceller og kønskirtler. Selens biologiske
aktivitet minder meget om E-vitamins, men er betydeligt mere effektiv. Ved
E-vitaminmangel hæmmes optagelsen af selen. I Norden findes kun små mængder
selen i jorden, og med forurening, syreregn og udpining af jorden forværres
problemet. Derfor er selenmangel ganske almindelig, og al ny forskning tyder
på, at netop selen bør tilføres som ekstra kosttilskud til alle. Den daglige
gennemsnitskost indeholder 25-60 mikrogram. Det reelle behov er 100-200
mikrogram.
Selen er en meget aktiv antioxidant, som i samarbejde med andre anti-
oxidanter beskytter cellemembranerne mod ødelæggelse, så aldringsprocessen
bremses. De røde blodlegemer beskyttes af selen; det samme gælder vores
arveanlæg. Arveanlæg findes som bekendt i alle celler, og sker der en
forandring her, kan en celle lettere omdannes til en kræftcelle. Kræft-og
hjertesygdomme samt kredsløbslidelser som åreforkalkning og forhøjet
blodtryk forebygges ved indtagelse af organisk selen.
Mangelfølger
Hjerte-kredsløbslidelser, åreforkalkning og forhøjet blodtryk samt lavt
blodsukker og sukkersyge kan skyldes mangel på selen. Andre mangelfølger er
sterilitet, impotens, muskelfunktionsforstyrrelser, lever-, bugspytkirtel-,
led- samt hudlidelser. Alle degenerative processer og alderdomssvækkelse som
grå stær, huddegeneration, gigt og kræft kan skyldes mangel på selen.
I Danmark må man ikke angive på et selenprodukt, at det kan være
kræftforebyggende. Men i USA har myndighederne taget den nyeste viden om
selen til efterretning og tillader nu, at man på selenpræparater anfører, at
selen ifølge undersøgelser kan mindske risikoen for visse kræftformer, dog
med det forbehold, at der foreløbig er tale om videnskabelig dokumentation
af begrænset karakter.
Et dansk produkt indeholder en patenteret selengær, der især udmærker sig
ved at kunne dokumentere en meget høj optagelighed på næsten 90 % samt et
højt og ensartet indhold af den veldokumenterede og aktive selen, l-
selenomethionin. Det er præparatets høje kvalitetsstandard, som blandt andet
har bevirket, at det officielt er udvalgt til den internationale PRECISE-
undersøgelse, hvor 42.000 mennesker over en flerårig periode tager
selentilskud. Det er undersøgelsens mål at kunne dokumentere en eventuelt
forebyggende virkning.
Spørg efter det danske produkt med selengær hos din helsekostforhandler. Det
er i øvrigt det produkt, der er foretaget flest videnskabelige undersøgelser
på, og intet andet selenprodukt er så effektivt på grund af den store
biotilgængelighed.
Silicium
Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som
optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder
om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium
bedre end uorganisk silicium.
Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud,
hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker
styrkende på slimhinder og heler sår for eksempel i tarmsystemet. Silicium
styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-
kolesterol. Silicium aktiverer makrofager, som er den del af vores
immunforsvar, som fungerer som skraldemænd og bogstavelig talt æder
affaldsstoffer, toksiner og andre komponenter, som ikke hører til i kroppen.
Mangelfølger
Typiske mangelsymptomer er sarte slimhinder, øget infektionsmodtagelighed,
særligt i bihuler og blære. Svage negle, slap hud, slapt bindevæv, eksem,
rynker, hårproblemer samt øget håndsved og kløe mellem fingre og tæer.
Siliciummangel kan også være medvirkende årsag til visse psykiske problemer
med uro i krop og sind og forskellige nervelidelser samt kredsløbslidelser.
Zink
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen
indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og
hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler.
En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8
mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress,
stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse
nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og
visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Zink indgår i mere end 200 kendte enzymprocesser i kroppen og er vigtig for
alle celler, immunforsvar og normal celledeling.
Mangelfølger
Zinkmangel kan medføre problemer under graviditet, fostermisdannelser og
indlæringsproblemer hos børn samt nervøs spiseforstyrrelse. Ved alle typer
hudproblemer er der behov for zink. Hormonsystemet er afhængigt af zink.
Mangel på zink giver sig ofte udtryk i form af irritabilitet, nedsat
muskelstyrke og udholdenhed samt lavt blodsukker.
Det er en myte, at vi kun har brug for vitaminer om vinteren. Måske spiser
vi en anelse sundere om sommeren, men der ryger også meget ikke-mad ned:
alkohol, sodavand, is, slik, grillmad og chips.
En nyere engelsk undersøgelse under ledelse af forskeren Carlo Leifert
afslører, at grønsager gennem de sidste 50 år har mistet 24 % af deres
magnesiumindhold, 27 %
af jernindholdet og 46 % af calciumindholdet. I forhold til økologiske
grønsager og frugter indeholder de konventionelt dyrkede produkter alt i alt
40-60 % færre antioxidanter og næringsstoffer.
Kostens dårlige kvalitet, forurening og den moderne livsførelse betyder, at
mange vil have glæde af et kosttilskud hele året – både til forebyggelse af
mangelsygdomme og til at have mere at stå imod med.
Antioxidanter og ORAC-værdier
Antioxidanter neutraliserer de frie iltradikaler, som forskerne i dag er
sikre på har betydning for cellebeskadigelser og en lang række sygdomme.
Blandt vigtige antioxidanter kan nævnes A-, C-, og E-vitamin samt mineraler
som zink og selen.
Der er opstillet en måleenhed, som angiver den totale mængde af anti-
oxidanter i et fødemiddel. Måleenheden kaldes for ORAC (Oxygen Radical
Absorbency Capacity). I denne forbindelse er antioxidanterne ikke alene de
nævnte vitaminer og mineraler, men også sekundære plantestoffer som for
eksempel elaginsyre i bær, lycopen i tomat og vandmelon og phytinsyre i
fuldkorn, bælgfrugter og mange andre grønsager og frugter.
Kakaobønnen, svesker, bær, hvidløg og grønkål har særligt høje ORAC-
værdier. Blommer, broccoli, rødbeder, citrusfrugter, rød peberfrugt,
cayenne, kiwi, ingefær og gurkemeje ligger også højt på listen. Det samme
gælder for te, især grøn, hvid og rød te, rødvin og portvin.
Når surmælksprodukter holder sig bedre end mælk, skyldes det også
antioxidanter, som blandt andet produceres af de tilsatte
mælkesyrebakterier.
Visse lægeurter, der er gavnlige for kredsløbet, som for eksempel Crataegus-
arter (hvidtjørn) og Gingko biloba (tempeltræ), indeholder særligt mange
antioxidanter.
Naturen er et overflødighedshorn af forskellige antioxidanter, men én har
høstet særlig megen opmærksomhed, nemlig barkekstrakten Pycnogenol, som
udvindes af fransk strandfyr (Pinus maritima). De aktive stoffer i
ekstrakten, de såkaldte proanthocyanidiner, er yderst potente antioxidanter,
som har en neutraliserende effekt på skadelige frie radikaler. Forsøg viser,
at ekstraktens antioxidanteffekt er 20 gange kraftigere end C-vitamin og 50
gange kraftigere end E-vitamin. Desuden har den en understøttende virkning
på de to vitaminer, idet Pycnogenol sørger for, at de indgår på ny i
kroppens antioxidantkredsløb. Spørg i helsekostbutikken efter et
standardiseret produkt med Pycnogenol. Et standardiseret produkt garanterer
et minimumindhold af de virksomme stoffer.
Røde druer, en række bær og jordnødder indeholder resveratrol. Stoffet, der
virker som en kraftig antioxidant og planteøstrogen, har vist sig at
forebygge kræft.
Kakaobønnen indeholder polyfenoler, som er meget kraftige antioxidanter.
Mælk og sukker kan udviske antioxidanternes virkning. Så foretræk mørk
chokolade med et kakaoindhold over 70 %. Det er sundt i mindre doser, og
cirka 20 gram om dagen skulle være nok, hvis du vil forkæle dig selv og dit
helbred.
Vitaminer, mineraler – en kort oversigt over fødemidler
Vitaminer Betydning Kilder
A Immunforsvar, hud, øjne Gulerødder, spinat, lever,
levertran
B Stofskifte, nervesystem, blod, hud, hår Grønsager, frugter,
nødder, ølgær
C Immunforsvar, kredsløb, afgiftning Friske frugter og
grønsager
D Kalkoptagelse og knog-ledannelse Sollys, fede fisk,
levertran, avocado
E Immunforsvar, kredsløb, hormonsystem Planteolier, nødder,
kerner, fuldkorn
K Størkning af blod Dannes i sund tarmflora
Mineraler og de mest kendte sporstoffer
Kalcium Knogler, tænder, vækst, muskler, nerver Mælk, vand, korn,
grønsager
Magnesium Knogler, hjerte, nerver, blodsukker Korn, frø, nødder,
frugt, grønsager
Fosfor Vækst, knogler, tænder
Kød, kerner, mælk, sodavand
Kalium Væskebalance, muskler, nerver, blodtryk Kartofler, avocado,
bananer, grønsager, frugt
Natrium, salt Væskebalance, muskler og nerver Havsalt, som også
indeholder kalium, jod, m.v. Urtesalt
Jern Blod, immunforsvar, vitalitet, vækst Grønne grønsager,
abrikos, kød
Zink Hud, hår, fertilitet, smags- og lugtesans Frø, nødder, grønsager,
kød
Chrom Blodsukker Kød, mandler, grønsager, svampe, blåbær
Selen Hjerte, kredsløb, immunfor-svar, fertilitet Fisk, skaldyr,
hvidløg, frø, kød
Silicium Bindevæv, hud, hår, negle, immunforsvar Korn, frø, bønner,
grønsager
Jod Stofskifte, skjoldbruskkirtel Fisk, skaldyr, tang, havsalt
Vanadium Blodsukker Havregryn, karse, spinat, nødder
Test dit vitamin- og mineralbehov
Kig på listen over vitaminer og mineraler, og skriv i din journal ud for
hvert næringsstof hvilke nøgleord, som passer på dig. Måske kan du også
finde dem ved at sammenholde skemaet med dine faktiske spisevaner.
Du skal ikke begynde at tage enkelte vitaminer og mineraler. Man kan købe
udmærkede produkter med et højt indhold af dem alle. I Behandlingsnøglen kan
du finde mere specifikke forslag til enkelte vitaminer og mineraler, som du
kan bruge som supplement, hvis ikke du får nok glæde af det samlede tilskud.
Antioxidanter er en meget stor gruppe af plantestoffer, hvor forskerne til
stadighed finder nye eller opdager, hvordan allerede kendte stoffer har en
mere omfattende virkning end først antaget. Antioxidanter har vidt
forskellige funktioner i kroppen, hvor nogle er gode for leveren, andre for
huden og atter andre hjælper kredsløbet.
En forskergruppe i Danmark har undersøgt de mange videnskabelige rapporter
om antioxidanter og fundet, at flere af antioxidanterne enten ingen virkning
havde eller oven i købet kunne være farlige. I sammenligningen af de
forskellige studier indgik undersøgelser, hvor man har anvendt
antioxidanter, for eksempel betacaroten eller E-vitamin, i alt for høje
doser – og uden at tilføre de andre næringsstoffer. Det giver et skævt
billede af de sunde antioxidanter, som alle celler har brug for i
dagligdagen.
SKRIBENT
NAVN PÅ SKRIBENT
Kort tekst om skribent