Menstruationsforstyrrelser

Menstruationsforstyrrelser

Menstruationsforstyrrelser

Menstruationsblødning kaldes for menoré på latin, og ordet indgår i de

forskellige menstruationsforstyrrelser.

Lægen eller gynækologen bør konsulteres, hvis menstruationsforløbet skifter

karakter, hvis menstruationen udebliver, hvis menstruationerne bliver meget

kraftige og langvarige, hvis der er blødning efter samleje eller smerter i

underlivet.

Langt de fleste blødningsforstyrrelser er harmløse, men de kan også være

tegn på alvorligere lidelser og må aldrig negligeres. Se også under PMS i

Behandlingsnøglen.


Amenoré – manglende menstruation

Den primære form, som er meget sjælden, skyldes, at menstruationen aldrig

har været til stede til trods for, at kvinden er fyldt 18 år.

Den sekundære form, som beskrives her, skyldes enten, at menstruationen er

udeblevet i mere end seks måneder, eller at længden af en cyklus er blevet

unormalt lang, for eksempel over to måneder. Sekundær amenoré er ikke en

medicinsk diagnose i sig selv, men kan være et symptom på mange andre

tilstande. Hvis en amenoré skyldes sygdom andre steder i kroppen, må denne

behandles. Som regel er amenoré dog harmløs, og menstruationerne plejer at

gå i gang af sig selv. Hvis ikke, kan du måske få hjælp af en naturopath.


Årsager

Graviditet, amning og menopause er naturlige årsager.

Ellers er der mange forskellige stressfaktorer, som kan belaste det følsomme

hormonsystem, ægløsningen og østrogenbalancen – herunder pludselige

ændringer af sædvanlig levevis, psykiske påvirkninger, overdreven

sportsudøvelse og vægttab, utilstrækkelig ernæring, medicin, ophør med p-

piller, som følge af udskrabninger og strålebehandling, og alvorligere

sygdomme som deciderede hormonelle lidelser, cyster på æggestokkene,

underlivsbetændelse, tuberkulose og kræft.


Kurforslag

Kostråd: Blodsukkerregulerende og næringsrig kost. Spis mange

phytoøstrogener: græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler.


Vitaminer og mineraler: B-kompleks og ekstra B5- og B6- og E-vitamin. Ekstra

med kalk, magnesium og selen.


Fedtsyrer: Spis godt med planteolier i hverdagen, specielt hvis du er blevet

for mager.


Lægeurter: Angelica sinensis (kinesisk kvan), Vitex agnus castus

(kyskhedstræ)

og adaptogene lægeplanter ved stress samt eventuelt nervestyrkende urter. Se

afsnittet om lægeurter.


Andet: Undgå overdreven sportsudøvelse. Dyrk rigeligt med motion og sørg

for tilstrækkelig hvile. Undgå stress.

SKRIBENT

NAVN PÅ SKRIBENT

Kort tekst om skribent

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.