Menorragi
Menorragi – kraftige og langvarige blødninger
Blødningerne varer over syv dage og optræder med intervaller på tre uger
eller mindre. Den samlede mængde blod er over 80 ml. (over ½ kop).
Årsager
Kvinder med funktionel menorragi har kraftige menstruationer, men en normal
menstruationscyklus og ellers ingen tegn på sygdom i forplantningsorganerne.
Årsagen skyldes som oftest forstyrrelser i prostaglandinsyntesen.
Andre årsager til menorragi kan være fibromer, endometriose og
underlivskræft, som kan skyldes overskydende østrogen. Desuden skal nævnes,
at brug af spiral samt underlivsbetændelse, der eventuelt sidder indkapslet
og ikke kan mærkes direkte, kan forårsage menorragi.
Behandlingen er meget individuel og kan først iværksættes, efter du er
blevet grundigt undersøgt af lægen. Tag en naturopath med på råd, hvis du
vælger at supplere lægens behandling med biologiske metoder.
I dild findes et særligt stof, apiol, som virker så kraftigt stimulerende på
livmoderen, at mange urtespecialister fraråder gravide kvinder at indtage
det i medicinske doser. Der er dog ingen fare, når det drejer sig om en dusk
dild i maden eller som syltningskrydderi. Hvis du vil lave dig et middel,
som sætter gang i en manglende menstruation, kan du lade to teskefulde
dildfrø trække i kogende vand. Drikkes dagligt som te i to til tre måneder.
Hormoner indgår i stort set alle funktioner i kroppen. De mest kendte, og
dem vi taler mest om, er de kvindelige kønshormoner. For at hormoner kan
aktiveres og ikke blot flyder frit rundt i blodbanen, skal de finde nogle
modtagere, de såkaldte receptorer. Alle receptorer fungerer som nøglelåse og
kan kun åbnes med bestemte hormoner. Hormonelle problemer skyldes langt fra
altid mangel på hormoner, men lige så tit at receptorerne ikke fungerer, som
de skal.
Kunstige hormoner er langt stærkere end de phytoøstrogener, der findes i
maden og i visse urter. Hvis du i forvejen bliver behandlet med kunstige
hormoner, kan lægeurter måske ikke gøre nogen forskel, fordi pladsen i
„nøglehullet“ allerede er optaget.
SKRIBENT
NAVN PÅ SKRIBENT
Kort tekst om skribent