people, healthcare and health problem concept - unhappy man suffering from stomach ache over white background

Mavesyre, for meget

Mavesyre, for meget

For meget mavesyre kan være et stort problem i hverdagen med svie og ubehag

og måske masser af appetit, men også smerter, når du har spist. Der kan

opstå et stort ubehag, hvis syren trænger op i spiserøret på grund af en for

slap lukkemuskel.

Syredæmpende midler kan købes i håndkøb, men på sigt er det blot en

nødløsning. Sørg hellere for at få rettet op på problemet, så der ikke ad

åre skabes andre fordøjelsesproblemer i kølvandet på mavesyreproblemet.

Husk at få tjekket, om der er for meget mavesyre på grund af bakterien

Helicobacter pylori, som kan give mavesår. I så fald skal den behandles. Se

under afsnittet Mavesår.

 

Kurforslag generelt

 

Kostråd: Undgå stærke krydderier og bitterstoffer. Undgå mad, som er svær at

fordøje, og som sætter mavesyren på overarbejde. Det kan være salt, hvidt

brød, store mængder kød og junkfood for blot at nævne nogle eksempler på

mad, som belaster frem for at hjælpe fordøjelsen.

Spis efter din stofskiftetype og spis små måltider frem for store, som øger

produktion af ætsende mavesyre.

 

Vitaminer og mineraler: Spis et almindeligt letoptageligt tilskud.

 

Fedtsyrer: Spis godt med plante- og fiskeolier.

 

Lægeurter: Aloe barbadensis (aloe vera) er emollierende og god ved for meget

mavesyre og irriterede tarme. Nyere forskningsresultater har påvist, at det

røde farvestof i en grønalge tilsyneladende virker på mavesårsbakterien

Helicobacter pylori. Spørg din helsekostforhandler.

 

Andet: I helsekostbutikken findes et silicolpræparat, der med sit høje

indhold af silicium i en gel beskytter slimhinden i mavesækken, hvilket kan

give øjeblikkelig lindring.

Hvordan mærker jeg, om jeg har for lidt eller for meget mavesyre?

 

Symptomer på for lidt mavesyre kan være:

  • Træthed lige efter måltidet og en tung fornemmelse, især efter proteinrige måltider
  • Oppustethed og bøvsen mindre end et kvarter efter måltidet
  •  Smagen fra maden varer længe efter måltidet
  • Ildelugtende luft i tarmsystemet, specielt efter proteinrige måltider
  • Tidlig mæthedsfornemmelse
  • Træg tarm, forstoppelse eller diarre
  •  Kvalme af kosttilskud
  • Ufordøjet mad i afføringen
  • Forkærlighed for sure ting (citron, syltede agurker og æblejuice).

For lidt mavesyre forekommer meget hyppigere, end man er klar over, og har

konsekvenser for resten af fordøjelsen, specielt lever, galde og

bugspytkirtelens arbejde.

Spiseforstyrrelser hos børn og unge skyldes meget ofte nedsat

mavesyreproduktion og ikke kræsenhed eller psykiske årsager, som de fleste

antager. Eller sagt på en anden måde: Hold øje med dit barns spisevaner

allerede fra børnehavealderen og især i skolealderen. De stressede og

larmende spisefrikvarterer og uhumske toiletter kan skabe mange problemer

med appetitten og fordøjelsen.

 

Symptomer på for meget mavesyre kan være:

  • Halsbrand
  • Følelse af sult, også selv om du lige har spist
  • Brændende fornemmelse i mavesækken, specielt ved sult
  • Forværring af symptomer når du spiser stærke krydderier eller sure ting som citrusfrugter, syltede agurker og æblejuice
  • Lindring af symptomer når du drikker mælk eller spiser andre slimholdige fødevarer som for eksempel bananer
  • Foretrækker du øl frem for vin, kan det også være et tegn på for meget mavesyre.

Symptomerne ligner til forveksling de symptomer, som opstår ved mavesår. Tag

lægen med på råd.

SKRIBENT

MARIANNE PALM

Biopat (40 års erfaring), naturopath, psykoterapeut, phytoterapeut.

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.