Hovedpine

Hovedpine

Hovedpine

Andre betegnelser: Cephalalgia.

Der er mange forskellige årsager til hovedpine. Hvis hovedsmerterne

forværres, skal lægen kontaktes for at udelukke alvorlige sygdomme.

Når problemer, som kræver medicinsk udredning og behandling, er udelukket,

kan hovedpine skyldes vidt forskellige tilstande lige fra spændinger til

problemer med fordøjelsessystemet. 

Kineserne har i de sidste 5.000 år arbejdet med et energisystem kaldet meridianer. Energibanerne er opdelt i 12 hovedmeridianer, hvoraf to løber fra ryggen op over issen til panden, og tre påvirker ansigtet. 

Her er det specielt blæremeridianen og galdeblæremeridianen, som løber hen over kraniet, som i ubalance kan medføre hovedpine. Så årsagerne til hovedpine kan sagtens findes helt andre steder i kroppen. Derfor er det også nødvendigt at kontakte en behandler for at få

klarlagt årsagerne. 

Vær opmærksom på hovedpine, som kan opstå på grund af dårligt syn, 

forkert kropsholdning, for lidt motion eller dårlig søvnkvalitet og – en af de hyppigste årsager – mangel på vand.

 

Fald og slag på ryg og nakke kan selv flere år efter skabe spændinger.

Derfor kan det være nødvendigt med behandling hos en kiropraktor, en osteopat eller en kraniosakralterapeut.

Du kan læse mere om de forskellige meridianer i kapitel 1, side 56 „Se kroppen som en

helhed – ligesom kineserne gør“.

Almindelig hovedpine gør ondt, men ledsages som regel ikke af andre symptomer. 

Migræne kan ledsages af flere symptomer, der for eksempel begynder med sløret syn

og udmattelse. Selve hovedpinen kan ledsages af synsforstyrrelser, kvalme

og opkastninger.


Almindelige årsager

Spændinger og forkert kropsholdning eller arbejdsstilling, som forringer blodtilførsel til hjernen. Spændinger i de små muskler, som forbinder kranie med halshvirvler, 

mærkes måske ikke direkte, men først ved tryk på det pågældende sted. Hvis benene ikke er lige lange, kan det ligeledes resultere i en forkert kropsholdning og hovedpiner.

Hormonelle forandringer forårsaget af PMS eller menopausens indtræden.

P-piller og andre hormontilskud samt medicinbivirkninger. Stort forbrug af

hovedpinepiller kan absurd nok give hovedpine.

Lavt blodsukker.

Væskemangel.

Allergi. Især fødevarer som indeholder nitrit, mononatriumglutaminat (det 3.

krydderi) og aspartam. Desuden kan chokolade, kakao, ost, rødvin og hvedemel forårsage hovedpine.

Skævheder i rygsøjlen. Kan f.eks opstå efter fald og ulykker.


Kurforslag generelt

Der bør selvfølgelig fokuseres på årsagen, så find de forslag, som passer bedst. 

De forskellige hormonelle årsager og lavt blodsukker er omtalt separat i Behandlingsnøglen.


Kostråd: Blodsukkerstabiliserende fødevarer. Sørg for at få rigelig med væske. 

Undgå mad og andet, som kan være allergifremkaldende.

 

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralprodukt i tre måneder.

Suppler med ekstra B-vitaminer. B3-vitamin (nikotinsyre) ved akut anfald kan stoppe en hovedpine. Indtag eventuelt et ekstra kalcium- og magnesiumtilskud, hvis hovedpinen 

skyldes spændinger.

 

Lægeurter: Ved akut anfald: Friskrevet ingefær svarende til et par

spiseskefulde i et glas vand. Drikkes i mindre slurke, da det er stærkt.

Drikken udvider hurtigt blodkarrene, og kuren kan gentages efter behov. Det kan også

være en ide at forsøge med et tørekstrakt af Curcuma longa (gurkemeje).

Se i øvrigt afsnittet Lever, udrensning på side 251, som kan anbefales, hvis

hovedpinen skyldes ophobninger af affaldsstoffer eller påvirkning af galdeblæremeridianen.


Andet: Massage, akupunktur, varme omslag, afspænding og hjælp fra

kiropraktor.

Korrektion af uens benlængde hos zoneterapeut, fysioterapeut eller kinesiolog.

Motion stimulerer kredsløbet.

Det er vigtigt at bearbejde psykisk stress som vrede, præstationsangst og andre

ubehagelige følelser, som kan udløse hovedpine og migræne.

SKRIBENT

NAVN PÅ SKRIBENT

Kort tekst om skribent

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.