Graviditet og gener under graviditet

Graviditet og gener under graviditeten

Under graviditeten sker der store hormonelle forandringer, og fosteret tager, hvad det har  brug for, fra moderens krop. 

 

Ved mangel på næringsstoffer går det først ud over moderen. 

Pica er en trang til at spise mærkelige ting, som ikke er mad (jord, kalk fra vægge m.v.).

Tilstanden kan være tegn på mineralmangel og bør selvfølgelig stoppes. Trang til sure sager kan være tegn på leverbelastning, og trang til søde sager er tegn på lavt blodsukker.

 

En gravid kvinde har et stærkt øget næringsbehov, hvis hun:

  • For nylig har haft en spontan abort, eller hvis det er mindre end 1 1/2 år siden, at hun fødte sidst
  • Ryger, drikker alkohol eller for meget kaffe
  • Lider af en kronisk sygdom
  • Er under 18 år eller over 40 år
  • Bærer mere end ét foster
  • Har været tilskadekommet eller er meget stresset
  • Var udkørt eller undervægtig inden undfangelsen

Der kan opstå mange almindelige lidelser under graviditeten. Mange af dem kan forebygges ved at følge de anbefalede kurforslag.

 

Morgenkvalme, halsbrand, rygsmerter, kramper, hæmorider og åreknuder omtales nedenfor.

 

Kurforslag generelt

Det er særlig vigtigt, at moderen får tilstrækkelig med næringsstoffer og undgår kemikalier og medicin, som kan skade fostret.

 

Kostråd: Kosten bør være nærende og blodsukkerstabiliserende. Spis varieret, så du mindsker risikoen for allergi hos dit barn. Bladgrønt som persille, svesker, rosiner, rødbede og abrikoser er bloddannende. Sort te og kaffe kan hæmme jernoptagelse. Undgå eller begræns så vidt muligt alkohol og tobak.

 

NB: Visse fødemidler kan være forurenede og farlige for gravide.

 

Toxoplasmose kan bl.a. give fostret hjerneskader. Sygdommen skyldes en parasit, som kan overføres fra råt eller ikke gennemstegt kød (især fjerkræ) eller ved kontakt med smittede dyrs afføring – især katte. Symptomerne er diarre og feber efter to til tre dage.

 

Listeriebakterier kan medføre abort. De kan findes i tilberedt afkølet mad, smøreost, postej og mad, der ikke er gennemkogt eller gennemstegt.

 

Symptomerne er influenzalignende.

 

Vitaminer og mineraler: Vitaminer og mineraler udviklet til gravide.

Sørg for, at tilskuddet indeholder folsyre, jern, kalcium, zink og selen, som gravide og ammende har særlig brug for.

 

Fedtsyrer: Fiskeolier med et højt indhold af fedtsyrerne DHA og EPA.

 

Andet: Hensigtsmæssig livsførelse. Tilstrækkeligt med søvn, hvile og motion.

 

Morgenkvalme

Skyldes graviditetshormoner. Der er muligvis tale om relativ overbelastning af leveren, som er involveret i hormonbalancen og nedbrydning af toksiner. Desuden lavt blodsukker.

 

Kostråd: Blodsukkerstabiliserende. Bananer virker kvalmestillende.

 

Lægeurter: Ingefær. Kan eventuelt suppleres med kanel og pebermynte

 

Halsbrand

Kønshormonet progesteron får lukkemusklen i mavemunden til at slappe af, så mavesyren stiger op i spiserøret.

 

Kostråd: Spis små måltider, så maven ikke fyldes op. Sørg for en basedannende kost. Du finder en liste over basedannende kost på side 281.

 

Spis havregryn eller drik mælk for at neutralisere mavesyren.

 

Lægeurter: Kamillete. Tygning af lakridsrod (må ikke overdrives).

 

Brug ikke for mange carminative urter, som kan få lukkemusklen i mavemunden til at slappe af.

 

Rygsmerter

Det høje progesteronniveau hos gravide gør senebåndene bløde og længere og øger presset på ryg og hofter.

Sov på en fast madras. Lav øvelser for at styrke ryggen. Ret ryggen og brug sko med lave hæle. Undgå overanstrengelse. Zoneterapi eller fysioterapi kan anbefales. Nogle massører har specialiseret sig i massage til gravide.

 

Kramper

Formodes at skyldes lavt kalciumniveau eller lavt magnesiumniveau.

 

Kostråd: Indtag basedannende kost. Vær opmærksom på for stor indtagelse af fosfor (for eksempel kød, sodavand og færdigretter) i forhold til kalcium.

 

Eventuelt æblecidereddike, som er god for syre-base-balancen.

 

Lægeurter: Frisk ingefær i maden hver dag.

 

Andet: Udstrækning af musklerne. Massage og akupunktur kan anbefales.

 

Nogle massører har specialiseret sig i massage til gravide.

 

Hæmorider og åreknuder

Når barnet vokser, presser det mod bækkenbunden og forringer blodcirkulationen. Det får blodet til at samle sig i venerne, som derved udvides. Hæmorider er en slags åreknuder i endetarmen, som kan bløde eller stikke ud fra endetarmsåbningen.

 

Kostråd: Øg indtaget af fiberholdige fødevarer og begræns forbruget af animalsk fedt. Indtag planteolier og fisk for at styrke kredsløbet.

 

Lægeurter: Der findes gode urtecremer til hæmoroider. Spørg i helsekostbutikken.

 

Andet: Åreknuder: Undgå at stå op i længere tid ad gangen. Hold fødderne højt under hvile. Brug støttestrømper. Massér omkring de hævede årer.

 

Hæmorider: Lad være med at løfte og bære tunge ting. Undgå forstoppelse.

Du skal sørge for de rigtige vitaminer og mineraler under graviditeten, men du bør ikke eksperimentere selv. Følg lægens anvisninger og kontakt en naturopath, som kan støtte dig med gode kostråd og tips, som kan gøre hverdagen lettere.

SKRIBENT

MARIANNE PALM

Biopat, phytoterapeut og psykoterapeut

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.