Depression, lettere

Depression er en sindslidelse, men i daglig tale anvendes betydningen også,

når man er nedtrykt og i dårligt humør. Det kan være svært at vide, hvor

grænsen går mellem den naturlige form og den sygelige form for depression.

Vores følelser påvirkes af forskellige signalstoffer i hjernen.

Forstyrrelser i serotininbalancen kendes blandt andet fra søvnforstyrrelser

og alvorlige depressioner. Dopamin, noradrenalin og endorfiner spiller også

en rolle for vores mentale velvære.

Depressioner deles op i to hovedgrupper:

• De psykogene depressioner, der udløses af faktorer, som „kommer udefra“.
• De endogene depressioner, der udløses af faktorer, som kommer „indefra“.

Der vil dog ofte være tale om flere faktorer, der forstærker hinanden.

Således vil en person med lavt blodsukker for eksempel have vanskeligere ved

at klare psykiske traumer.

Årsager

Psykogene depressioner

• Psykiske traumer. Herunder ulykker, dødsfald, skilsmisse, ensomhed, arbejdsløshed. Mangel på tro, håb og kærlighed. Kan også udløses af „banale“ hændelser, da vores sårbarhed er så forskellig.
• Reaktion på ydre eller indre konflikter (neurotisk depression).

Endogene depressioner

• Arvelig disposition.
• Hormonelle ubalancer. Pubertet, PMS, graviditet, fødsel og menopause.
• P-piller og anden hormonbehandling med for eksempel gestagener.
• Visse typer medicin og eventuelle forgiftninger.
• Søvnløshed og dårlig søvn.
• Alkoholisme. Alkohol giver desuden en dårlig og overfladisk søvn.
• Narkotikamisbrug og andre forgiftninger.
• Lavt blodsukker og fejlernæring.
• Dårlig fordøjelse og nedbrydning af proteiner til frie aminosyrer. Det gælder især tryptofan, som har en direkte indflydelse på dannelsen af serotonin.
• Følgesygdomme af infektioner (for eksempel influenza), stofskiftesygdomme og hjernelidelser.
• Mangel på lys; især vinter, lange overskyede perioder eller natarbejde.
• Mangel på motion.

Kurforslag generelt

Visse depressioner som maniodepressive psykoser og selvmordstanker kan være så 

alvorlige, at de kræver øjeblikkelig professionel hjælp. Ikke desto mindre er der mange

former for depression, som kan afhjælpes med naturlige løsninger. Og her gælder det

først og fremmest om at se nærmere på årsagerne.

Kostråd: Kosten bør især være blodsukkerstabiliserende. Spis derfor godt med

hyppige små måltider med et stort indhold af fibre. Gode tryptofankilder er

for eksempel kød, æg, parmesanost, mandler, græskarkerner, ansjoser og

vildt. Planteføde er gennemgående fattig på tryptofan. Få orden i

fordøjelsen, ikke mindst er det vigtigt at kunne nedbryde proteinerne,

hvilket blandt andet kræver tilstrækkelig med mavesyre. Begræns eller undgå

kaffe, sort te, sukker og alkohol.

Vitaminer og mineraler: B-vitaminkompleks, magnesium, kalcium og zink.

Tryptofan kan købes i Danmark på lægerecept eller som kosttilskud

fremstillet af specielt forarbejdede græskarkerner.

Fedtsyrer: Fiskeolier med et højt indhold af fedtsyrerne EPA og DHA har vist

sig særlig effektivt i behandlingen af depressioner. Gerne 3-6 standard-

kapsler daglig.

Lægeurter: Hypericum perforatum (prikbladet perikum). Særlig god til

depressioner forårsaget af mangel på lys og i forbindelse med

overgangsalderen. Der er udviklet et produkt, som viser sig at være lige så

effektivt mod milde depressioner som de såkaldte lykkepiller. Spørg i

helsekostbutikken.

Panax (ginseng) giver energi og øger mentale funktioner.

Der kan eventuelt forsøges med 2-8 gr. timian dagligt. Timian indeholder

større mængder af grundstoffet lithium. I psykiatrien bruges store doser

lithium til maniodepressive, men behandlingen er forbundet med mange

bivirkninger

Andet: Endorfinproduktionen kan forøges gennem motion og god sex. Nor-

adrenalinproduktionen kan forøges gennem spænding og nye udfordringer.

Vær opmærksom på følgevirkninger af psykiske traumer, konflikter og

tilbageholdte følelser. Opsøg eventuelt psykolog eller psykoterapeut.

Det kan lyde mærkeligt, men når forskere har testet hvidløg på mennesker med

forhøjet kolesterol og kredsløbsproblemer, opdagede de samtidig, at der

opstod en positiv sidegevinst. Ifølge spørgeskemaerne fik de, der tog

hvidløg, et større velbefindende efter hvidløgsterapien. De oplevede

mærkbart mindre træthed, nervøsitet, nærtagenhed, uro og pirrelighed. Denne

opløftende virkning, som „hvidløgsmedicin“ har på sindsstemningen, er vigtig

og står i skarp kontrast til mange lægemidlers uheldige bivirkninger,

bemærkede de tyske forskere bag kredsløbsforsøget.