Blærebetændelse

Blærebetændelse

Blærebetændelse

Andre betegnelser: Pyuri, Cystistis, Pyelitis.

 

Akut

Bakterie- eller virusangreb i blæren. Kronisk blærebetændelse kan opstå,

hvis der konstant er sarte slimhinder på grund for lidt væske og mangel på

vitaminer og mineraler.

Navnlig piger og kvinder er udsatte på grund af det forholdsvis korte

urinrør, hvor bakterier kan trænge op udefra. Kulde kan også genere, så der

lettere opstår infektion. Men det vigtigste er et godt immunforsvar og

stærke slimhinder.

Symptomerne kan indimellem hos småbørn vise sig som „ondt i maven“. Hvis

barnet ikke er gammelt nok til at give udtryk for, at det svier ved

vandladning, er det vigtigt at konsultere lægen for at finde årsagen.

 

Kronisk blærebetændelse

Det er vigtigt ved kronisk blærebetændelse at blive undersøgt grundigt hos

lægen, da bakterierne kan vandre videre til nyrerne, hvor de kan forårsage

betændelse, som er langt sværere at behandle end en blærebetændelse.

 

Kurforslag generelt

Kost: Spis efter din stofskiftetype og sørg for rigeligt med vand – gerne to

til tre liter om dagen.

 

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralprodukt. Suppler med

ekstra C-vitamin.

 

Fedtsyrer:

Godt med sunde plante- og fiskeolier.

 

Lægeurter: Equisetum arvense (padderokke), Chamomilla recutita (kamille),

Echinacea purpurea-rod (rød solhat, rod), Solidago virgaurea (gyldenris).

Tranebær er en af de vigtigste lægeplanter, du kan anvende mod

blærebetændelse, da tranebær hindrer, at bakterierne klæber sig fast til

blærens slimhinde. Kan købes som økologisk tranebærsaft eller som

tørekstrakt.

 

Andet: Sørg for varme til underlivet – ekstra varme trusser er måske ikke

moderne, men de virker. Tør dig forfra og bagud ved toiletbesøg, så der ikke

trænger colibakterier fra tarmen op i urinrøret.

 

Vær opmærksom på det såkaldte honeymoon-syndrom: Har du fået en ny partner,

kan den fremmede bakterieflora forstyrre mikrofloraen på dine slimhinder i

skeden og på de ydre kønsorganer. Det kan hjælpe at drikke en liter vand

inden samleje og så tisse lige efter.

SKRIBENT

NAVN PÅ SKRIBENT

Kort tekst om skribent

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.