Insulinresistens
Insulinresistens
Problemet, der breder sig som en epidemi i vores del af verden, er en
tilstand, hvor insulinet (et hormon, der produceres i bugspytkirtlen) ikke
er i stand til at lukke kulhydraterne (glukosen) ind i cellerne. Det svarer
til at have en nøgle, som ikke passer til låsen. Ved insulinresistens
forbliver blodsukkeret højt, men cellerne får ingen energi. Der kan opstå de
samme sygdomme som ved lavt blodsukker. Da insulinet også styrer mange andre
funktioner, som relaterer til kredsløb, fedtdeponering, hormonsystem og
immunsystem, kan symptomerne udvikle sig til den stofskiftesygdom, som
hedder metabolisk syndrom. Du kan læse om metabolisk syndrom på side 79.
Kostråd: Spis efter din stofskiftetype. Mange tilhører protein-
fedtstoftypen. Formålet er primært at aflaste stofskiftet og stabilisere
blodsukkeret.
Indtag: Sunde, grove hovedmåltider med mange grønsager, bælgfrugter og et
lavt GI (se tabellen i kapitel 6). Husk at spise godt med protein fra magert
lyst kød, fisk og æg. Spis gode fedtstoffer til alle måltider og eventuelle
mellemmåltider. Spis frugt, mandler og nødder dagligt.
Begræns: Fedt, rødt kød, mælkeprodukter og stivelse som hvide ris, kartofler
og pasta. Vælg fuldkornsprodukter, brune ris og eventuelt basmatiris eller
parboiled ris. Forsøg at drikke så lidt kaffe som muligt, helst ikke mere
end to kopper dagligt. Drik gerne grøn te.
Undgå: Sukker, søde sager, hvidt brød og alkohol i helst to til tre måneder.
Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralpræparat i tre måneder.
B-vitaminer og chrom er særlig vigtigt. Eventuelt ekstra Omega-3.
Lægeurter: Urtica dioica (brændenælde), Galega officinalis (lægestregbælg)
Trigonella foenumgraecum (bukkehorn) kan anbefales. Se under
„blodsukkerregulerende urter“ i plantebeskrivelsen på side 135.
Motion: Masser af bevægelse i hverdagen: „kvantitet frem for kvalitet“ giver
en god forbrænding af det skadelige bugfedt. Afslappende og morsom motion
virker bedst.
Intolerance
– se under Fødevareintolerance.
SKRIBENT
NAVN PÅ SKRIBENT
Kort tekst om skribent