Stofskifte test
Stofskiftetypetest
Når stofskiftetypen skal bestemmes, spiller iltens andel i det basale
stofskifte en stor rolle. Det kan nogenlunde sammenlignes med, hvor meget
der er skruet op for spjældet i en brændeovn. Hormonsystemet og
nervesystemet er også involveret i bestemmelsen af stofskiftetype. Det er
eksempelvis meget forskelligt, hvordan vi rent energimæssigt reagerer på
sukker, alkohol og kaffe.
Der findes ingen blodprøvetest, som kan afsløre stofskiftetypen, så det
handler i høj grad om at mærke efter, hvordan forskellige fødeemner og
drikkevarer påvirker fordøjelse, forbrænding og blodsukker. Ved hjælp af
nedenstående test kan du selv finde din stofskiftetype.
Stofskiftetypetesten er meget enkel. Kolonnerne A, B, og C viser forskellige
reaktioner over for mad, drikkevarer, klima, livsstil m.v. Sæt ét kryds ud
for de svar, som passer bedst. Lad blot de felter være blanke, som ikke kan
besvares. De fleste vil i løbet af testen sætte kryds ud for både A, B og C,
og det er først muligt at indkredse sin egen stofskiftetype, når krydserne
tælles sammen til sidst. Nærmere vejledning følger efter skemaet.
Med hensyn til hovedmåltiderne kan det være en fordel at prøve sig frem med
forskellige energifordelinger eller råvarer for at mærke, hvad man har det
bedst med. Selv om nogle af fødeemnerne måske anses for at være usunde som
for eksempel cornflakes eller engelsk morgenmad med spejlæg og bacon, gælder
det om at svare helt ærligt på, hvad man har det bedst med, og hvad der
giver den bedste energi i de næste 4-5 timer efter måltidet.
Emne A B C
1) Appetit
Her tænkes på den naturlige fysiologiske appetit og ikke trøstespiseri eller
madmisbrug.
A: Jeg har generelt normal appetit.
B: Jeg har generelt lille appetit.
C: Jeg har generelt stor appetit.
2) Udeladelse af hovedmåltider
Jeg foretrækker at spise til hovedmåltiderne, men kan også klare at springe
et måltid over.
A: Jeg kan sagtens springe et hovedmåltid over.
B: Jeg glemmer jævnligt spisetiderne.
C: Hvis jeg ikke spiser til hovedmåltiderne, bliver jeg træt, ukoncentreret,
får muskeluro eller andre ubehagelige symptomer.
3) Morgenmad
Hvilken slags morgenmad giver den bedste start på dagen med hensyn til
velvære, mæthedsfornemmelse og energi om formiddagen?
A: Forskellig slags morgenmad. Jeg spiser, hvad jeg er vant til, eller det, der
bliver serveret.
B: Jeg klarer mig fint de første timer uden morgenmad eller kan nøjes med et
lettere måltid med lidt brød, grød, frugt eller mælkeprodukt.
C: Jeg er temmelig sulten og har det bedst med et solidt morgenmåltid bestående
af grove kornprodukter,
(for eksempel rugbrød, mysli, grød) og meget gerne proteinholdige fødevarer
som for eksempel æg, kød eller fisk.
4) Frokost og aftensmad
A: Jeg har det fint med forskellig slags frokost og aftensmad.
B: Jeg har det bedst med lettere måltider. Gerne en del sti-velse, grønsager og
lidt lyst kød eller fisk. Vegetarmad er også godt.
C: Jeg er temmelig sulten og har det bedst med et solidt måltid. For meget
stivelse gør mig træt, men jeg trives fint med både lyst og mørkt kød.
5) Rødt kød
Hvordan har du det med at spise rødt kød?
Mærk efter og svar helt ærligt uden at tænke på, hvad du selv tror er sundt
eller usundt.
A: Jeg kan godt lide rødt kød, men spiser også gerne lyst kød.
B: Jeg synes, at rødt kød er ret ulækkert. Det falder tungt i maven og gør mig
træt og uoplagt.
C: Jeg elsker rødt kød og har let ved at fordøje det. Jeg får masser af energi
og bliver nærmest i bedre humør af det.
6) Dessert
Hvilken dessert ville du typisk vælge fra et spisekort.
A: Min lyst til desserter skifter meget, men jeg synes om de fleste typer.
B: Jeg trænger tit til noget sødt. Jeg foretrækker kage, frugttærte eller slik.
C: Jeg trænger ikke til noget sødt som sådan. Jeg foretrækker osteanretning
eller pande-kager.
7) Lækkersulten mellem måltiderne
De fleste har nogle favoritter eller svagheder. Chokolade, som de fleste kan
lide, er ikke medtaget. Hvis energien er helt i bund har alle lyst til
sukker.
A: Jeg har ingen favoritter eller svag-heder som sådan. Jeg kan lige så godt
spise det ene som det andet til den lille sult.
B: Helst noget sødt. For eksempel franskbrød med marmelade, frugt eller slik.
C: Helst noget fedt eller salt. For eksempel en ostemad, chips, peanuts eller
lakrids.
8) Mad før sengetid
Mad før sengetid kan påvirke søvnen på forskellig vis.
A: Det påvirker ikke mit søvnmønster som sådan
B: Hvis jeg spiser fede eller solide måltider (for eksempel aftensmad, ostemad)
før sengetid, har jeg svært ved at falde i søvn eller sover dårligt.
Søde sager påvirker ikke min søvn.
C: Hvis jeg spiser fede eller solide måltider (aftensmad, ostemad eller
havregryn) før sengetid, falder jeg let i søvn, og jeg sover også tungt.
Søde sager kan holde mig vågen i længere tid og giver en urolig søvn.
9) Koncentration og energiniveau
Hjernen kan kun fungere på kulhydrater, og derfor gælder det om at
økonomisere med dette brændstof.
A: Min koncentrations-evne og mit ener-giniveau påvirkes normalt ikke af, hvad
jeg spiser.
B: Jeg har det bedst med lettere mad. Hvis jeg spiser tung mad med meget
protein og fedt, bliver jeg træt og uoplagt.
C: Jeg har det bedst med solide måltider. Hvis jeg spiser mange raffinerede
kulhydrater, bliver jeg hurtigt træt og ukoncentreret.
10) Kaffe og sort te
Det er meget forskelligt, hvordan koffein påvirker nervesystemet.
A: Jeg reagerer normalt på koffein, men jeg kan godt have søvnbesvær eller uro,
hvis jeg overdriver.
B: Jeg kan drikke forholdsvis meget koffein uden at få søvnbesvær eller uro.
C: Jeg får let hjertebanken, uro og søvnbesvær af koffeinholdige drikke.
11) Alkohol
Det er meget forskelligt, hvordan alkohol påvirker nervesystemet og leverens
afgiftning.
A: Jeg reagerer normalt på alkohol, men kan godt blive beruset og få
tømmermænd, hvis jeg overdriver.
B: Jeg kan faktisk tåle en del alkohol uden at det påvirker mig særlig meget.
C: Jeg bliver hurtigt opstemt og beruset af alkohol. Jeg får nemt tømmermænd.
12) Vægtforøgelse
Når maden ikke passer til stofskiftetypen, er energiomsætningen dårligere,
og der er større risiko for, at kalorierne bliver omdannet til fedt.
A: Vægtforøgelsen skyldes ikke specielle fødeemner,
men snarere en for stor kalorieindtagelse.
B: Det er især fed mad og kød, som får mig til at tage på.
C: Det er især indtagelsen af mange kulhydrater som for eksempel brød, pasta og
søde sager, der får mig til at tage på.
13) Figuren
Ved vægtforøgelse kan det være meget forskelligt, hvor på kroppen fedtet
bliver deponeret.
A: Fedtet er jævnt fordelt.
B: Fedtet sætter sig mest omkring lår og balder.
C: Fedtet sætter sig mest omkring maven.
14) Teint
Hudens tykkelse og kredsløbet kan påvirke vores teint og læbernes farve. Her
tænkes ikke på evt. påvirkning af sol, vind eller kulde.
A: Min teint er hverken særlig bleg eller kulørt.
B: Jeg er temmelig bleg.
C: Mit ansigt og mine læber har relativ meget kulør.
15) Spytsekretion
Spyttet er bl.a. vigtigt for fordøjelse og smagsoplevelse.
A: Min spytsekretion er tilpas.
B: Min mund kan let blive tør.
C: Jeg producerer meget spyt.
16) Tårekirtler
Tårekirtlernes daglige produktion af tårevæske kan være meget forskellig.
A: Mine øjne føles tilpas fugtige.
B: Mine øjne har en tendens til at føles tørre.
C: Mine øjne er normalt ret fugtige. I visse situationer, som for eksempel
blæsevejr eller hvis jeg griner, løber de let i vand.
17) Fingerneglenes tykkelse
A: Mine fingernegle er almindelige i tykkelse.
B: Jeg har stærke fingernegle
C: Jeg har ret svage og skrøbelige negle
18) Gåsehud
Ved kulde, frygt eller let berøring kan nervesystemet reagere med gåsehud.
Hvordan reagerer du?
A: Jeg kan godt få gåsehud en gang imellem.
B: Jeg kan let få gåsehud.
C: Jeg får sjældent gåsehud.
19) Kredsløb
Evnen til at nedbryde fedt og kulhydrater kan disponere for forskellige
sygdomme.
A: Jeg ved ikke, hvad jeg er disponeret for i denne forbindelse.
B: Jeg har tendens til kolde hænder og fødder og måske hjerte-kar-sygdomme.
C: Jeg har tendens til blodsukkerproble-mer, skæl i hovedbunden eller
svampesygdomme som Candida albicans.
20) Klima
Klima og temperatur påvirker os i mere eller mindre grad.
A: Jeg er ikke specielt følsom over for kulde eller varme.
B: Jeg har det bedst, når det er rigtig varmt. Jeg fryser let og bliver
utilpas, når det er for koldt.
C: Jeg har det bedst i friskt og køligt vejr. Jeg går nærmest i stå, når det er
for varmt.
Samlet antal krydser A B C
Testresultat
Når alle spørgsmålene er besvaret så godt som muligt, skal det samlede antal
krydser tælles sammen for de tre kolonner og tallene skrives ud for A, B og
C på linjen under skemaet.
Din stofskiftetype kan nu bestemmes efter følgende kriterier:
Den miksede type
Hvis der er mindst tre krydser mere i A-felterne end i henholdsvis B og C.
For eksempel A = 10, B = 6, C = 4
Hvis der ikke er over tre krydser mellem A, B og C.
For eksempel A = 5, B = 7, C = 8
Kulhydrattypen
Hvis der er mindst tre krydser mere i B-felterne end i henholdsvis A og C.
For eksempel A = 6, B = 9, C = 5
Protein-fedtstoftypen
Hvis der er mindst tre krydser mere i C-felterne end i henholdsvis A og B.
For eksempel A = 7, B = 2, C = 11
Jo flere krydser du har sat i A-felterne, jo bedre er din evne generelt til
at optage forskellige energifordelinger.
Jo flere krydser du har sat i B-felterne, jo langsommere er din evne
generelt til at forbrænde kulhydrater. Det er desuden ret nemt at opretholde
et stabilt blodsukker, hvis kostens kvalitet er i orden.
Jo flere krydser du har sat i C-felterne, jo hurtigere er din evne til at
forbrænde kulhydrater. Sukker og hvidt mel kan virke som det rene speed.
Gode råd vedrørende de tre stofskiftetyper
Når du kender din stofskiftetype, er det meget nemmere for dig at afpasse
forholdet mellem kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, så din krop er i
stand til at udnytte energien bedst muligt. Kostens kvalitet skal
selvfølgelig også være i orden, og det kommer vi nærmere ind på i de næste
afsnit.
Den miksede type
De fleste tilhører denne stofskiftetype og har dermed en god evne til at
regulere forbrændingen af både kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Kosten
kan sammensættes med den almindelige anbefalede energifordeling på 50-60 %
kulhydrater, maks. 30 % fedt og 10-15 % protein. Men kroppen har også nemt
ved at tilpasse sig andre energifordelinger.
Hvis du tilhører den miksede type og ønsker at tabe dig, kan det anbefales
at indtage færre kalorier uden nødvendigvis at lave om på selve
energifordelingen. Der bør muligvis vælges fødevarer af bedre kvalitet, og
mange kan også have gavn af at øge proteinmængden Hvis du har vægtproblemer
eller fysiske skavanker, kan mere bevægelse og motion være nødvendig.
Cirka halvdelen af befolkningen tilhører denne stofskiftetype.
Kulhydrattypen
Denne stofskiftetype kan sammenlignes med en brændeovn, hvor der er skruet
ned for spjældet. Mennesker, der tilhører denne type, har en langsommere og
mere stabil forbrænding af kulhydrater. Til gengæld er det vanskeligere at
nedbryde og forbrænde fedtstoffer og protein. Af samme grund er der mange
inden for denne type, som har en naturlig aversion mod kød. Kosten bør
derfor indeholde mange kulhydrater, især de grove, og en relativ lille
mængde fedt og protein.
Hvis du tilhører kulhydrattypen og ønsker at tabe dig, gælder det især om at
begrænse de mættede fedtstoffer fra kød og mælkeprodukter samt planteolier,
der har været udsat for stærk opvarmning og industriel forarbejdning.
Selv om du ikke er særlig sulten, er det vigtigt at spise til
hovedmåltiderne for at holde gang i stofskiftet, ligesom det er vigtigt at
fylde brænde i ovnen med jævne mellemrum, så ilden ikke går ud.
De fleste, der tilhører kulhydrattypen, er meget udholdende og målrettede.
De har en god koncentrationsevne, men kan måske virke reserverede.
Cirka en fjerdedel af befolkningen tilhører denne stofskiftetype.
Protein-fedtstoftypen
Denne stofskiftetype kan sammenlignes med en brændeovn, hvor der er skruet
op for spjældet med en hurtig forbrænding af kulhydrater, som giver en
større risiko for problemer med lavt blodsukker. Der er også risiko for, at
overskydende kulhydrater omdannes til fedtdepoter, der typisk giver
æbleform.
Det følsomme blodsukker kan også medføre en større trang til stimulanser.
Til gengæld giver den hurtige forbrænding en øget evne til at omsætte
fedtstoffer og protein. Kosten bør derfor indeholde færre kulhydrater og en
relativ stor mængde protein og fedtstoffer af god kvalitet for at
stabilisere blodsukkeret.
Hvis du tilhører protein-fedtstoftypen og ønsker at tabe dig, gælder det
især om at undgå eller begrænse indtagelsen af de raffinerede kulhydrater
som hvidt brød og sukker. I det hele taget bør indtagelse af alle former for
stivelse (brød, pasta, kartofler, ris) begrænses. Af hensyn til blodsukkeret
er det særlig vigtigt at fordele proteinerne på alle måltider, for eksempel
1-2 æg eller 50-150 gram kød/fisk. Mange vil have gavn af at spise flere
proteiner til morgen og især frokost og måske lidt mindre mængder protein
til aften.
Mængderne af frugt og grønt kan godt være mindre end de officielle
anbefalinger med seks stykker om dagen.
Vegetarer skal gøre en særlig indsats for at komplettere proteinerne. De
fleste, som tilhører protein-fedtstoftypen, trives godt med puriner, som
findes i kød, lever, grønne ærter og spinat. Mennesker, der tilhører andre
stofskiftetyper, kan let få urinsyregigt af puriner.
De fleste, der tilhører protein-fedtstoftypen, er meget aktive pga. den høje
forbrænding, og det kan medføre større søvnbehov. De er generelt mere
udadvendte og får nemmere problemer med koncentrationsbesvær.
Cirka en fjerdedel af befolkningen tilhører denne stofskiftetype.
Gennem mange år har de fleste slankediæter været fokuseret på en mindre
kalorieindtagelse, flere kulhydrater og færre fedtstoffer. Hvis du tilhører
den miksede stofskiftetype eller kulhydrattypen, kan du have fordel af disse
kostplaner. Tilhører du derimod protein-fedtstoftypen, vil du sikkert opleve
mange af disse diæter som noget af en katastrofe, da de kan give problemer
med blodsukkeret. Og stik imod hensigten vil du, hvis du er af denne type,
ikke tabe dig, men få æbleform og for meget af det sundhedsfarlige bugfedt.
Energifordeling i kosten
Energifordelingen for de tre stofskiftetyper skal give dig en fornemmelse
af, hvor store forskellene kan være. Som du ser, kan protein-fedtstoftypen
måske have brug for dobbelt så meget protein som de andre typer, mens
kulhydratandelen ligger en del under. Der er selvfølgelig glidende
overgange, og mange oplever også, at de for eksempel har brug for mindre
mængder fedtstof og protein om sommeren, hvor det er varmt og lyst.
Den miksede type Kulhydrattypen Protein-fedtstoftypen
Kulhydrat 55-60 % 60-65 % 40-50 %
Fedt 20-30 % 20-25 % 25-30 %
Protein 10-20 % 10-15 % 20-30 %
Tallerkenfordeling
De forskellige stofskiftetyper kan sagtens spise samme måltid. De vælger
blot forskelligt fra det, der står på bordet. Protein-fedtstoftypen har
måske brug for mere kød eller fisk, mens de to andre grupper spiser mere
stivelse, og alle har brug for det grønne. De tre tallerkner er et eksempel
på, hvordan de enkelte fødeemner kan fordeles. Det er op til den enkelte at
sammensætte den bedst mulige energifordeling. Det er en god ide at prøve sig
frem og se, hvad der giver den bedste fordøjelse, mæthedsfølelse og energi
de følgende 4-5 timer.
I tabellerne i kapitel 6 kan du se, hvor meget kulhydrat, protein og
fedtstof der er i de forskellige fødeemner.
Under glykæmisk indeks (GI) kan du også se, hvor meget de forskellige
kulhydrater påvirker blodsukkeret.
SKRIBENT
NAVN PÅ SKRIBENT
Kort tekst om skribent